Brugerrådet

Brugerrådet blev oprettet i 1988

Alle brugere på Dagtilbuddet Aktivitetscenter Randers bliver automatisk medlem ved indskrivning, og foreningen er kontingentfri.
Brugerrådet har en brugerbestyrelse, der består af 5 brugere og en suppleant samt 2 medarbejdere, hvis primære opgave er, at yde støtte omkring det praktiske arbejde, tilrettelæggelse etc.

Brugerrådet holder 5 brugerrådsmøde og 2 stormøder (hvor alle brugere deltager) om året. Forud for stormøderne afholdes der brugerrådsmøde, hvor dagsordenen gennemgås, og det aftales, hvem der vil fremlægge punkter på stormøderne. Punkter indleveres senest en uge før mødet og alle brugere kan sætte punkter på dagsordenen.
Til det ene stormøde afholdes der valg til brugerrådet. Man bliver valgt ind for 2 år af gangen og det er muligt at blive genvalgt.

Brugerrådet er medbestemmende og kommer med input og ideer til planlægning af sommerfest og julemarked.
Til julemarked er det brugerrådet, der står for salg af æbleskiver og gløgg. Pengene fra salget går ubeskåret til brugerrådet.