Generelt om Dagtilbuddet

Dagtilbuddet følger servicelovens §104 og man skal visiteres via sagsbehandler for at kunne benytte dette samværs- og aktivitetstilbud. Dagtilbuddet modtager primært voksne med varig nedsat psykisk funktionsnedsættelse, men også øvrige personer som har et handicap, f.eks. personer som har pådraget sig en hjerneskade.

Dagtilbuddet på Aktivitetscenter Randers er en del af Lærings- og kompetencecentret. Hvilket også indeholder Mestringsvejlederne, De små Bofællesskaber og Klub 85, som alle har til huse på Aktivitetscenter Randers. Lærings- og kompetencecentret rummer desuden ledsagerordningen og CBR som holder til på Ydervangen.

Dagtilbuddet lægger stor vægt på at kunne have et åbent tilbud, hvor alle føler sig velkomne, og hvor alle har mulighed for at øve deres indflydelse bedst muligt. Kun på denne måde, kan Dagtilbuddet yde et tilpas varieret tilbud af en høj kvalitet, hvor vi forsøger at alle kan opnå samme rettigheder og muligheder, uanset handicappets omfang.

Dagtilbuddet modtager primært voksne med varig nedsat psykisk funktionsnedsættelse, men også øvrige personer, som har et handicap - eksempelvis personer som har pådraget sig en hjerneskade.

Medarbejdergruppen består hovedsagelig af socialpædagoger.

Det psykiske funktionsniveau blandt brugerne på Dagtilbuddet er meget varieret og det afspejler således de forskellige gruppers tilgang til samvær og aktiviteter.